tirsdag den 18. september 2007

Web 2.0

Web 2.0 er et udtryk brugt om hvad internettet har udviklet sig til over tiden. Før i tiden var internettet styret af en envejs kommunikation, og for mange var det bare et opslagsværk eller en informationskilde.

Der har været flere visionærer på området, og en af dem er forfatter og fotograf Kevin Kelly, der i sin artikel "We are the web" forklarer detaljeret om sit møde med Ted Nelson, som var en af de første visionærer omkring hypertext, og havde en drøm om at alle sider på nettet skulle være forbundet til hinanden. Læs hele artiklen her

Med web 2.0 har vi set nogle sider få ekstrem succes som for eksempel Youtube, Myspace, Wikipedia og sidst men ikke mindst Google. Og det fascinerende ved disse sites er at de er bruger skabte. De er skabt af brugere , til brugere med brugernes eget indhold. Disse sites har alle været med til at ændre kommunikations strømmen på internettet. Nu er det ikke længere en række virksomheder og nyhedsbureauer, der dikterer indholdet på internettet.

Med web 2.0 kom også blogs, og selvom noget så simpelt som DIN mening om alt mellem himmel og jord ikke lyder så fantastisk, har det været med til at revolitionere alt hvad vi kender af nyheder. Ikke alene på internettet, men nu også i nyhedsaviser og ugeblade. Der bliver større og større interesse for blogs, og de begynder at fylde mere og mere i de skrevne medier. Også i lande hvor diktatur og censur længe har begrænser befolkningens viden om verden og deres egen regering, får de nu mere viden gennem internationale blogs og video klip på nettet, og selvom regeringerne forsøger at censurere nettet, er det umuligt at sortere 6 milliarder menneskers tanker og følelser fra den informations strøm der kommer ind i landet.

Med web 2.0 er mennesker på tværs af landegrænser og religion, blevet knyttet tættere sammen, og det er OS der bestemmer hvordan netter skal formes de næste 10 år. Nettet vil sandsynligvis også hjælpe med at udrydde uvidenhed, og bringe større forståelse for hinanden.

Til sids er en lille film om web 2.0 lavet af Michael Welch - Assistant Professor of Cultural Anthropology, Kansas State University, der ganske godt forklarer hvad web 2.0 er, og hvilke muligheder det medbringer.


Ingen kommentarer: