torsdag den 20. september 2007

Budskab og målgruppe



Når man går igang med et projekt er det utroligt vigtigt at danne sig et klart billede af hvad budskabet skal være.
Hvis man starter på et projekt uden helt at være klar over budskabet, kan man let komme i en situation, hvor man bare sidder og fylder på, og i sidste ende vil dit projekt være meget kryptisk for din udvalgte målgruppe. Derfor er det meget vigtigt at definere sin målgruppe og sit budskab inden man går videre. Det er også vigtigt at teste sit projekt på målgruppen, for at se om de overhovedet kan orientere sig, og om de forstår budskabet ordentligt.

For at finde frem til budskabet kan man evt bruge den gode gamle spørge teknik med HV spørgsmål som hvem, hvad, hvor, hvorfor etc.

Når du har defineret din målgruppe og dit budskab, er det vigtigt altid at have det i baghovedet når du laver dit projekt. Med den massestrøm af reklamer, kampagner og information der florerer over alt, skal du sørge for at netop DIT budskab træder igennem, så derfor er målgruppe tests og en unik måde at fremlægge dit budskab et "must" i multimedier.

Du må aldrig forvente at din målgruppe selv vil søge dit projekt, så du skal samtidig finde ud af hvordan du bedst kommer i kontakt med din målgruppe, og selvom dit projekt evt skulle være en informations kampagne, er det vigtigt at du fatter dig i korthed og meget præcist, så du undgår at fremstå som en lærer til en elev, da folk glad springer det hele over hvis det bliver for tørt.

Den menneskelige hjerne er ikke indrettet til at kunne koncentrere sig om 20 sider information om et emne, så det vigtigste i dit budskab skal altid fremstå meget tydligt, og måske en smule chokerende, så det er dét din målgruppe husker efter at have læst dit produkt.

Som eksempel kan jeg nævne en gammel psykologi lærer jeg havde, der engang under et foredrag sagde: "når man taler om Freud, vil folk hurtigt falde i søvn, I ER ALLESAMMEN NOGLE RØVHULLER, så husk at det folk skal huske siges enten i starten, efter et chokerende element, eller i konklusionen", og da han sagde røvhuller, var alle i klassen pludselig vågen igen. Det er nok ikke den bedste måde at brande noget på, men jeg tror I har fanget MIT budskab :)

Ingen kommentarer: