torsdag den 27. september 2007

Billed kloning

Idag skulle vi medbringe kamera, og fik en instruks i at tage billeder til et klon foto. Så efter at have taget nogle billeder klippede og redigerede vi det i photoshop, og fik nogle ret interessante resultater ud af det.

"Endelig nogen der lytter"


mandag den 24. september 2007

Image redigerings øvelse

Jeg valgte at prøve at skildre sorg ved at lave billedet sort/hvid, forstærke kontrasten, give et rødt skær i hele billedet og til sidst ved at give billedet et neon look med gradiant tool.

"Sorrow"

torsdag den 20. september 2007

Budskab og målgruppe



Når man går igang med et projekt er det utroligt vigtigt at danne sig et klart billede af hvad budskabet skal være.
Hvis man starter på et projekt uden helt at være klar over budskabet, kan man let komme i en situation, hvor man bare sidder og fylder på, og i sidste ende vil dit projekt være meget kryptisk for din udvalgte målgruppe. Derfor er det meget vigtigt at definere sin målgruppe og sit budskab inden man går videre. Det er også vigtigt at teste sit projekt på målgruppen, for at se om de overhovedet kan orientere sig, og om de forstår budskabet ordentligt.

For at finde frem til budskabet kan man evt bruge den gode gamle spørge teknik med HV spørgsmål som hvem, hvad, hvor, hvorfor etc.

Når du har defineret din målgruppe og dit budskab, er det vigtigt altid at have det i baghovedet når du laver dit projekt. Med den massestrøm af reklamer, kampagner og information der florerer over alt, skal du sørge for at netop DIT budskab træder igennem, så derfor er målgruppe tests og en unik måde at fremlægge dit budskab et "must" i multimedier.

Du må aldrig forvente at din målgruppe selv vil søge dit projekt, så du skal samtidig finde ud af hvordan du bedst kommer i kontakt med din målgruppe, og selvom dit projekt evt skulle være en informations kampagne, er det vigtigt at du fatter dig i korthed og meget præcist, så du undgår at fremstå som en lærer til en elev, da folk glad springer det hele over hvis det bliver for tørt.

Den menneskelige hjerne er ikke indrettet til at kunne koncentrere sig om 20 sider information om et emne, så det vigtigste i dit budskab skal altid fremstå meget tydligt, og måske en smule chokerende, så det er dét din målgruppe husker efter at have læst dit produkt.

Som eksempel kan jeg nævne en gammel psykologi lærer jeg havde, der engang under et foredrag sagde: "når man taler om Freud, vil folk hurtigt falde i søvn, I ER ALLESAMMEN NOGLE RØVHULLER, så husk at det folk skal huske siges enten i starten, efter et chokerende element, eller i konklusionen", og da han sagde røvhuller, var alle i klassen pludselig vågen igen. Det er nok ikke den bedste måde at brande noget på, men jeg tror I har fanget MIT budskab :)

HTML


De fleste sider på nettet er bygget op i html, og hvis man kender de forskellige tags, er det faktisk ikke så svært at komme igang med det. Man skal sørge for hele tiden at bevare overblikket over sine koder, hvilket også er grunden til man rykker sine tags ind, så de passer sammen.

Jeg ville gerne have lavet et eksempel på hvordan man gør, men da siden her er bygget i html, bliver den bare voldsomt forvirret hvis jeg begynder at lave tags som <>, så derfor vil jeg hurtigt illustrere det UDEN at have mine tags med.

html
head
title Lidt om html /title
body
p Hvis man vil lave en html side er det også vigtigt at man har en idé til hvordan siden skal se ud inden man går igang, så man ikke bare sidder og laver tilfældige tables. Man tegner jo også en skitse over en karport før man ringer til tømreren. BR BR

Man kan desuden gøre sin side og sine html koder meget mere enkle og kode-venlige ved at bruge CSS (Cascading Style Sheet), men det kommer vi mere ind på i indlægget om CSS. BR BR

Når man så har lavet indholdet af sin side, er det vigtigt at man husker at lukke sine tags igen, så browseren kan se man er færdig.
/p
/body
/html

Farver



Som multimedie designer er det vigtigt at have indsigt i hvilke farver der passer sammen, når man skal opbygge hjemmesider, logoer og udvikle produkter.

For at vise dette har jeg i billedet valgt nogle stærke farver, og med teksten illustreret hvilken farve passer godt sammen med den. Billedet er inspireret af Maria Claudia Cortes hjemmeside Color in motion. På denne side kan man finde inspiration til farve sammensætning og lave nogle små tests på de farver man evt havde udvalgt til et projekt. Et genialt værktøj for en multimedie designer.

Til sidst et par eksempler på hvordan Sony har brugt farver til at reklamere for deres nye flatscreen TV Bravia på den mest fantastiske måde.



Se i stort format HER



Se i stort format HER

Se mere på Sony Bravia

Uge 3

Denne uge var projekt uge, og vi skulle arbejde individuelt med vores blogs.

Jeg valgte at arbejde hjemmefra de første 3 dage, for bedre at kunne koncentrere mig og fordi min egen computer er en hel del bedre end skolens. Jeg har fået lavet nogle forskellige indlæg om multimedie design og branchen generelt. Jeg har også lavet en indlæg om web 2.0 som faktisk er grunden til den ekstremt hurtige udvikling indenfor denne branche. Samtidig er det også vigtigt for MMD'ere at forstå denne udvikling på nettet, så man kan ramme sin målgruppe mere præcist.

Fredag skal vi pitche vores blogs, og min idé med denne blog er at give indsigt i uddannelsen, ved at forklare folk, der overvejer at starte på uddannelsen, hvad man mere præcist lærer som MMD'er.

-----

Fredag skulle vi så pitche vores blogs, og der var mange gode blogs og pitches. Min egen blev modtaget meget flot, med ord som "ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang" og "simpelt, flot og godt", så man kan vel godt sige at det gik lige efter planen.

Sidst en lille tutorial om hvordan du opretter din egen blog på blogspot.com

Hvorfor Multimedie Designer


Hvorfor bliver multimedie designere mere og mere eftertragtet? Hvad er det ved MMD'ere virksomhederne er efter? Fleksibilitet og bredt kendskab er nok den korte version.

Når en MMD'er er færdig uddannet spreder deres egenskaber sig over en stor del af hele multimedie sektoren, hvilket gør dem i stand til at følge et projekt til dørs fra en skitse på et stykke papir til at præsentere et færdigt produkt. De har kendskab til adskillige programmerings sprog, hvilket gør dem i stand til at assistere programmørerne i et projekt, De kan via deres viden om kommunikation sørge for at budskabet træder frem og ikke drunker i støj, og De kan visualisere og udvikle et produkt fra deres kendskaber til illustrations programmer, og sidst men ikke mindst har De evnen til at pitche (sælge) ideén til eventuelle sponsorer/investorer på projektet.

Denne type fleksibilitet gør dem i stand til at være projektledere på næsten alt inden for branchen, og i stedet for at hyre 3-4 mennesker til at løse opgaverne, kan man nu hyre 1 person til at stå for det hele. Det sparer både penge og giver en langt bedre koordination blandt de forskellige afdelinger.

Det er ikke unormalt for MMD'ere at have et studiejob indenfor branchen allerede omkring halvvejs inde i uddannelsen, og når MMD'erne skal i praktik er der i modsætning til andre brancher, ikke de store problemer i at finde sig et sted.

Da det er en branche hvor der altid er fart over feltet, og efterspørgslen stadig stiger, kan man vel godt sige det er en fremtids sikret branche, så da jeg samtidig brænder for denne type skabelse og kommunikation, er det et fantastisk valg af uddannelse.

tirsdag den 18. september 2007

Web 2.0

Web 2.0 er et udtryk brugt om hvad internettet har udviklet sig til over tiden. Før i tiden var internettet styret af en envejs kommunikation, og for mange var det bare et opslagsværk eller en informationskilde.

Der har været flere visionærer på området, og en af dem er forfatter og fotograf Kevin Kelly, der i sin artikel "We are the web" forklarer detaljeret om sit møde med Ted Nelson, som var en af de første visionærer omkring hypertext, og havde en drøm om at alle sider på nettet skulle være forbundet til hinanden. Læs hele artiklen her

Med web 2.0 har vi set nogle sider få ekstrem succes som for eksempel Youtube, Myspace, Wikipedia og sidst men ikke mindst Google. Og det fascinerende ved disse sites er at de er bruger skabte. De er skabt af brugere , til brugere med brugernes eget indhold. Disse sites har alle været med til at ændre kommunikations strømmen på internettet. Nu er det ikke længere en række virksomheder og nyhedsbureauer, der dikterer indholdet på internettet.

Med web 2.0 kom også blogs, og selvom noget så simpelt som DIN mening om alt mellem himmel og jord ikke lyder så fantastisk, har det været med til at revolitionere alt hvad vi kender af nyheder. Ikke alene på internettet, men nu også i nyhedsaviser og ugeblade. Der bliver større og større interesse for blogs, og de begynder at fylde mere og mere i de skrevne medier. Også i lande hvor diktatur og censur længe har begrænser befolkningens viden om verden og deres egen regering, får de nu mere viden gennem internationale blogs og video klip på nettet, og selvom regeringerne forsøger at censurere nettet, er det umuligt at sortere 6 milliarder menneskers tanker og følelser fra den informations strøm der kommer ind i landet.

Med web 2.0 er mennesker på tværs af landegrænser og religion, blevet knyttet tættere sammen, og det er OS der bestemmer hvordan netter skal formes de næste 10 år. Nettet vil sandsynligvis også hjælpe med at udrydde uvidenhed, og bringe større forståelse for hinanden.

Til sids er en lille film om web 2.0 lavet af Michael Welch - Assistant Professor of Cultural Anthropology, Kansas State University, der ganske godt forklarer hvad web 2.0 er, og hvilke muligheder det medbringer.


fredag den 14. september 2007

Professional journalist for en dag

Lav en film, lav en reklame spot, vær professionel fotograf for en dag, leg Leonardi Da Vinci og design dit bord som du vil have det. Kast dig ud i alt hvad branchen har at tilbyde, og gør det på tid. Pres dine med studerende og kæmp for et fælles mål. Se derefter resultatet vurderet af professionelle. Sådan var dagsordenen for intro dagene på multimedie designer uddannelsen.

Introduktionen af fag og undervisere første dag, blev hurtigt overskygget af mødet med TV-skolen i Avedøre. Efter en lidt afslappet start gik det over stok og sten med workshops hvor professionelle i branchen coachede de håbefulde nye studerende i deres niche områder. Der blev lavet film, taget billeder og planlagt reklamespots, og efter en hektisk dag med fart over feltet, blev lidt snacks og evalueringer med præmier vel modtaget.

På tredje og sidste dag i intro ugen, var en professionel skulptør og kunstner hevet ind for at assistere de unge designere i udsmykning af deres borde, og der var ikke sparet på noget. Gør hvad du vil, og find inspiration fra dine vildeste fantasier. Kun hjernen og måske lidt faglig kunnen sattte begrænsningerne.

De første 3 dage gik hurtigt, og efterlod de nye multimedie studerende med skyhøje ambitioner til uddannelsen. Læs mere om dagene HER

torsdag den 13. september 2007

Danmark - Liechtenstein 4-0

Danmark skulle igår rejse sig ovenpå en forfærdelig træningskamp mod Irland og en noget tvivlsom præstation mod Sverige. Modstanderen var Liechtenstein, som uden tvivl er gruppens svageste hold, og Danmark startede da også som lyn og torden, da Morten Nordstrand (billedet) efter bare 2 minutter sendte bolden ind bag liechtensteins keeper til dansk 1-0 føring.

10 minutter senere var det Martin Laursen der sendte bolden i nettet efter et hjørnespark fra Niklas Jensen, og Danmark spillede fantastisk i denne del af kampen.

blot 6 minutter senere spiller Jesper Grønkjær, Dennis Rommedahl helt fri, der uselvisk sender bolden lige ind i fødderne på Jon Dahl Tomassen, der med en blød inderside satte bolden i mål til 3-0. Liechtenstein var totalt udspillet, og kunne intet stille op mod danskernes fantastiske angrebs fodbold.

Efter 35 minutter spiller Jon Dahl Tomasson og Morten Nordstrand ping pong med Liechtensteins forsvar, og med en velplaceret inderside mellem benene på Liechtensteins keeper, scorede Morten Nordstrand sit andet mål i kampen.

Anden halvleg blev en meget stille affære, og det virkede som om Danmark var tilfreds med resultatet. Bolden blev mest bare spillet rundt, og der blev sparet på kræfterne.

Morten Olsen valgte også meget hurtigt at tage Daniel Agger ud, da han med et gult kort kunne risikere karantæne i den vigtige kamp mod Spanien næste gang.

Senere i kampen tog Morten Olsen også Jesper Grønkjær og Jon Dahl Tomasson ud, da de ligesom Agger også var i fare for karantæne.

Kampen gav også plads til en debutant ved navn Esben Hansen, og sammen med en meget stærkt spillende Leon Andreasen på mindtanen, gjorde han det faktisk meget godt. Han var ikke den vildt sprudlende spiller der gav målgivende afleveringer, men han spillede sikkert og solidt, og lavede faktisk ingen fejl i kampen. Hansen fik også en varm velkomst fra landsholdet, da han fik overrakt anfører bindet ved Jon Dahl Tomassons unskiftning.

Alt i alt en god kamp, og den danske første halvleg tegner godt for den svære kamp der venter mod Spanien.

Uge 2

I denne uge havde vi forlænget weekend, så undervisningen startede først om tirsdagen. Jeg havde været syg hele weekenden, og efter næsten at hoste mine lunger op om morgenen, besluttede jeg mig for at tage en estra dag under dynen. Jeg snakkede med Christina fra klassen, og fandt ud af de andre var startet på at lave deres blogs, så jeg fik et link og gik i krig på egen hånd. Jeg fandt hurtigt ud af hvordan det var bygget op, så efter en times eksperimenteren, gik jeg igang med selve siden.

Jeg valgte nogle mørke farver baseret på at siden skulle være behagelig og rolig at se på. Man skulle fange folks opmærksomhed, mens man samtidig gav dem lyst til at blive på siden. Jeg valgte den meget mørk brune baggrund, fordi jeg syntes sort var for meget. Den er beroligende og afslappende at se på, hvilket gør man ikke stresser mens man kigger på siden. Jeg fandt et godt billede til min header (toppen med overskriften), hvilket samtidig gav siden et professionelt look.

Jeg besluttede mig også for at lave en link bar hvor jeg vil linke alle indlæg om undervisnings forløbet, så interesserede let kan følge med i hvad vi laver uge for uge.

Med Hemi (interaktions underviser) arbejdede vi i denne uge videre med HTML, og kom også en smule ind på CSS (Cascading Style Sheet), som er en af de vigtigste elementer i at lave en flot side i HTML. Det gør i hvertfald ating meget lettere.

Mette (Visualiserings underviser) gav os nye tips og tricks i photoshop, og hjalp os med at få nogle billeder lagt ordentligt ind i vores blogs, og man kan vist sagtens sige det har forbedret looket på en del blogs. Vi gennemgik også forskellige brugerskabte websites, for at give eksempler på hvordan informations strømmen på nettet har forandret sig med web 2.0.

Steen (Kommunikations underviser) måtte desværre lægge sig syg om torsdagen, så vi brugte tiden til at arbejde videre med vores blogs.

Om fredagen fik vi arbejdet lidt mere med vores blogs, og sluttede af med at drikke et par øl mens vi så 3. semester studenterne vise nogle små folk de havde lavet om web 2.0

tirsdag den 11. september 2007

Uge 1

Vi kom endelig igang med selve undervisningen, og vi startede hårdt ud. En hurtig præsentation af HTML, en kort præsentation af farver og typografi og en kort præsentation af kommunikation og målgrupper. Derefter var det bare igang. Vi delte os i grupper, og skulle lave en kampagne med relationer til den nye rygelov. Det satte virkelig vores kunnen på prøve, og da vores gruppe ikke havde tidligere erfaringer med HTML og webdesign, måtte vi starte fra bunden, og arbejde os frem meget slavisk.

Om fredagen skulle vi så pitche vores hjemmeside og budskab for underviserne og klassen, og vi havde valgt Christina som vores "main" pitcher (hende med det vigtigste budskab), fordi hun var mest nervøs og usikker. Vi mente det var en god træning for hende. For på denne uddannelse gælder det ikke kun om at være god, det gælder om at få de andre til også at være gode, så vores uddannelse bliver endnu mere eftertragtet på arbejds markedet. Så jo mere vi kan hjælpe hinanden, jo bedre.

Første uge var meget lærerig, og samtidig gav den os indblik i det tidspres denne branche altid vil opleve. Så det er meget Do or Die princippet ;)

Multimedie design

jeg havde gået og glædet mig som et lille barn, til vi skulle starte på uddannelsen, så det var med store forventninger jeg trådte ind af døren på Køge Handelsskole. Første dag var introduktion til skolen og de forskellige fag, foto til studiekort og introduktion af underviserne.

Dagen efter foregik på TV-skolen i Avedøre, hvor vi kort blev introduceret for skolen, fik vist nogle film vi kunne tænke lidt over. I starten tænkte jeg "ÅH NEJ, DET ER EN DOGME FABRIK!!!", men efterfølgende blev vi opdelt i 3 workshops.

Første workshop skulle vi først tage nogle billeder, derefter analysere dem ved brug af nogle modeller/regler, og man fandt virkelig ud af meget om sin egen måde at tage billeder på, da man gik dem igennem.

Anden workshop skulle vi i grupper filme hinanden mens vi fortalte om vores nøgler. Én var instruktør, en anden filmede, mens den sidste forklarede om nøglerne. Vi måtte helt selv bestemme hvordan vi ville gøre det, så det var nogle meget forskellige resultater vi nåede frem til. Derefter så vi filmene, og gennemgik hvad vi gjorde godt og dårligt i vores produktioner.

Sidste workshop gik ud på at lave en reklame for et kondom firma, og det var hylende morsomt. Vi havde en sjov idé, og det lykkedes os at få den ned på et stykke papir. Vi fik også lavet nogle illustrationer til den, så vi syntes selv det gik over al forventning.

Sidste på aftenen skulle vi samles igen og se et Chaplin film, som et eksempel på hvordan krops sproget spiller en vigtig rolle i hvordan folk opfatter scenerne i filmen.

Derefter skulle vi selv optage en stum film på 3 minutter, hvor vores handlede om et mislykket indbrud, en slags "Ghetto Indiana Jones". Vi fremlagde derefter vores reklame idéer i form af en pitch, hvor vi havde 6 minutter til at fortælle hvorfor vores reklame idé var bedst. Jeg var frontfiguren i pitchen, og syntes selv det gik ok.

Derefter så vi filmene vi havde lavet, og der var masser af grin over vores ret interessante film forslag.

Da vi Endelig var færdige, var jeg fuldstændig udmattet oven på den omgang vi havde været igennem, men samtidig syntes jeg det var en fantastisk sjov, spændende og lærerig dag.

Om fredagen skulle vi så male/pynte vores borde, og her blev jeg nok ret fornuftig. Jeg tænkte konstant over at det skulle være et arbejdsbord, så derfor var jeg også klar over jeg kun ville male. Jeg besluttede mig for at være vildt matematisk, og lavede et billede af et tetris spil på mit bord. Jeg var ikke helt tilfreds med resultatet, og da jeg så de andres borde, måtte jeg nok indse at deres kreative evner med en pensel overgik mine egne.


Jeg syntes det var nogle fantastiske 3 intro dage vi havde. Vi lærte hinanden godt at kende, vi fik indblik i hvordan uddannelsen sætter konstante krav til os, hvilket jeg personligt synes er super. Jeg er her jo for at blive undervist, og ikke for at sidde begravet i en bog 24/7.

Typografi

I typografi gav vores underviser Mette os opgaven at finde et digt, quote eller tilsvarende vi syntes om, og udtrykke de følelser/budskaber der måtte ligge i det, kun ved hjælp af typografi (bogstaver & tal).

Jeg valgte et Citat fra "Remember the Titans", da filmen bygger på virkelige hændelser, og handler om en sort træners kamp, som træner for det første race blandede amerikanske football hold i USA. Det faktom at han selv er sort er heller ikke ligefrem let.

Jeg har valgt et citat fra en peptalk han holder for sine spillere inden en stor kamp, da jeg synes den er følelsesladet og stærk, og fordi denne del af filmen virkelig inspirerede mig.

jeg valgte at fremhæve de vigtigste ord i citatet med farve og størrelse, og lavede nogle af ordene i samme farve, for at referere til de synonymer han lægger vægt på i talen.

Lidt om mig

Jeg er 28 år, kommer oprindeligt fra Aalborg, men bor nu i Køge.

Jeg har siden jeg var omkring 18 år arbejdet som tjener. Jeg har arbejdet på Hotel Phonix i Aalborg, hvor jeg blandt andet serverede for egyptens president. Derudover har jeg arbejdet på Marselisborg i Aarhus, hvor jeg havde æren af at servicere vores nuværende regent Dronning Margrethe II. Jeg har arbejdet på et utal af restauranter, og prøvet alt inden for faget. Så derfor besluttede jeg det var på tide med et scene skifte.

Jeg har altid været vild med multimediedesign, og sidder da også og hygger mig i fritiden med at lave film i Sony Vegas, der er optaget i online spillet World of Warcraft. Så da jeg, en dag på vej på arbejde, så et banned med skriften "BLIVMULTIMEDIEDESIGNER.DK", var det som et tegn oppefra, og jeg tænkte "der er den sgu". Jeg ringede om materiale så snart jeg kom på arbejde, og blev heldigvis optaget på trods for jeg ikke har en akademisk baggrund. Så for mig er dette forfølgelsen af en drøm og personlig interesse.